Lørdag d. 8. oktober
Oprykningsfest
Lørdag d. 8. oktober var der potentiel oprykningsfest på Vendbjerg, hvor vores Serie 4 herre med en sejr over Koldby/Hørdum kunne rykke op i Serie 3.
Inden sæsonen havde holdet i sommerpausen fået tilgang af en ny træner i form af Thomas Nees mens Allan Olsen har fungeret som spillende assistenttræner dette efterår. Samtidigt har vi fået rykket et spændende kul U/19 drenge op på seniorholdet ligesom vi har fået tilgang udefra af et par rutinerede spillere.
Før kampen havde vi gjort rent bord i de foregående 9 kampe i sæsonen, som havde budt på 9 sejre og en målscore på 48-5. I kampen mod Koldby/Hørdum blev der heller aldrig spænding omkring udfaldet, da en solid 3-0 føring ved pausen dannede grobund for en sikker 5-1 til de blågule. Sune Brink, Tobias Beith og Kasper Møller stod for kampens pletskud.
Der var flot fremmøde til dagens kamp, hvor ca. 200 tilskuere var mødt op for at heppe på drengene, og fodboldudvalget, med Thomas Ringsborg i spidsen, havde tændt op i grillen, mens Jens Martin Nystrup sørgede for både musik og speak. Efter kampen blev der holdt en hyggelig og velfortjent holdfest i klubbens lokaler, der trak ud på de små timer.”
Nyhedsbrev
Vi du have en nyhedsmail, hver gang der sker noget nyt i klubben? Så tilmeld dig herunder.