Mandag d. 2 maj

FCM AKADEMISPILLERNE PÅ BESØG

I går havde vi som en del af FCM Klubsamarbejdet besøg af fire dygtige spillere fra FC Midtjyllands akademi, som varetog træningen for vores børne- og ungdomshold fra U/8 til og med U/13. Ca. 55 forventningsfulde drenge og piger var troppet op for at få fyldt værktøjskassen med nye værktøjer til brug på grønsværen, ligesom vores trænere havde mulighed for at hente ny inspiration til den daglige træning.
 
Vores spillerne var delt ind på deres normale hold, og fik hver en akademispiller som træner. I træningsøvelserne som akademispillerne havde med, var der hentet inspiration både nationalt samt internationalt med tricks fra tidligere storspillere som Michael Laudrup, Jay-Jay Okocha, og Johan Cruyff. Efter træningsøvelserne var der kamp imellem holdene, hvor akademispillerne deltog.
Som afslutning på aftenen sluttede vi af med fællesspisning, hygge og autografskrivning i klubhuset. Alle vores spillere havde en god og lærerig aften – Og hvem ved, måske er der en kommende akademispiller blandt vores dygtige børne- og ungdomsspillere.
 
Vi siger mange tak til Pontus Texel, Heini Fossdalsa, Gabriel Kehinde Victor og Stanley fra FC Midtjyllands akademi, der havde taget turen fra Ikast til Nors for at give vores spillere en lærerig- og anderledes træningsoplevelse.
 
Vi satser på at se jer på Superligamandskabet inden for få år.
besoeg-fra-fcm-11
besoeg-fra-fcm-9
besoeg-fra-fcm-12

Gæt en jubelscene

besoeg-fra-fcm-15
besoeg-fra-fcm-drone